Skip to content
Guidet 5-4-3-2-1 grounding øvelse mod angst, stress og uro – en enkel teknik hvor sanserne bruges til at finde ro og nærvær i nuet.

5-4-3-2-1 Grounding – en enkel vej tilbage til nuet

5-4-3-2-1 grounding øvelse – en enkel vej til ro og nærvær

Nogle gange vælter det hele ind på én gang. Angst, frygt, vrede, sorg, panik. Kroppen spænder. Tankerne larmer. Man mister grebet.

I de øjeblikke kan en lille øvelse gøre en forskel. Ikke noget stort. Ikke noget, du skal forberede dig på. Bare et par minutter, hvor du bruger sanserne til at lande igen.

Hvad går øvelsen ud på?

Det kaldes 5-4-3-2-1 grounding. Du kigger dig omkring og tæller:

  • fem ting du kan se

  • fire ting du kan mærke

  • tre ting du kan høre

  • to ting du kan dufte

  • én ting du kan smage

Det er simpelt. Og netop derfor virker det ofte. Når man er fanget i kaos, er det en lettelse at have noget så konkret at holde fast i.

Prøv det sammen med mig

Jeg har lavet en guidet version, hvor jeg går igennem øvelsen trin for trin.

Du kan lave den i toget, på kontoret, i sofaen – hvor som helst.

Hvad kan du forvente?

Jeg kan ikke love, at det fjerner alt. Men tit sker der noget. Du opdager, at du trækker vejret lidt friere. At skuldrene falder en smule ned.

For nogle virker det med det samme. Andre skal prøve det et par gange. Der er ikke noget rigtigt eller forkert her.


Hvis du vil vide mere om mit arbejde med terapi, parterapi og erhvervspsykoterapi, kan du finde det på www.asgersteenholdt.com.

Back To Top

Hjemmesiden bruger cookies.  Læs mere