Et citat finder vej

For nylig sad jeg og læste Lori Gottliebs bog “Måske skulle du snakke med nogen“. Det er en af de bedste bøger om terapi jeg har læst i lang tid – skrevet af en psykolog der selv går i terapi, og som tør vise os begge sider af sofaen.

På et tidspunkt citerer hun Viktor Frankl:

“Mellem stimulus og respons er der et mellemrum. I det mellemrum ligger vores magt til at vælge vores respons. I vores respons ligger vores vækst og vores frihed.”

Jeg kendte citatet. Jeg har brugt det i årevis. Det er kernen i mit arbejde som psykoterapeut. Men noget fik mig til at undersøge det nærmere.

Et citat der ikke findes

Det viste sig, at Frankl aldrig har skrevet de ord. Forskere har ledt i alle hans værker – og de er der ikke.

Sporet førte til Stephen Covey, forfatteren til “7 gode vaner“. I 1969 fandt han en bog på et bibliotek i Hawaii med en passage, der gjorde så stærkt indtryk på ham, at den blev fundamentet for hele hans arbejde. Han noterede sig bare ikke forfatterens navn. Og da han ville finde bogen igen, var selve biblioteksbygningen væk.

Covey brugte ordene til at beskrive Frankls filosofi – uden at påstå det var et direkte citat. Men internettet tog over, og nu tilskrives det Frankl overalt.

Den egentlige kilde

Den mest sandsynlige oprindelse er psykologen Rollo May, der i 1963 skrev:

“Frihed er individets evne til at vide at det er den determinerede, til at pause mellem stimulus og respons og dermed kaste sin vægt, hvor lille den end måtte være, på siden af én bestemt respons blandt flere mulige.”

Akademisk. Præcist. Og næsten umuligt at huske.

I 1975 formulerede han det mere elegant i bogen “The Courage to Create”:

“Menneskelig frihed involverer vores evne til at pause mellem stimulus og respons og, i den pause, at vælge den ene respons vi ønsker at kaste vores vægt mod.”

Citatets egen rejse

Her bliver det interessant: Rollo May skriver om friheden til at vælge. Covey læser det – pauser – og vælger at omforme det til noget mere tilgængeligt. Han kaster sin vægt mod en formulering, der kan bruges af millioner.

Citatets historie er et eksempel på den proces, det beskriver.

May leverede råmaterialet. Covey pausede og valgte. Og skabte noget nyt.

Pilebark og hovedpinepiller

Min far var en klog mand. Han vidste blandt meget andet en masse om urter og planter og deres anvendelse. Han fortalte mig engang, at pil – Salix på latin – indeholder et smertestillende stof. Det har mennesker vidst i årtusinder. Allerede 400 år før Kristus anbefalede Hippokrates at tygge pilebark mod smerter og feber.

I 1828 isolerede man stoffet salicin fra barken. Ti år senere udvandt man salicylsyre. Og i 1897 skabte en ung farmaceut ved navn Felix Hoffmann acetylsalicylsyre – det vi i dag kender som Aspirin.

Jeg går ikke ud og gnaver pilebark, når jeg har tømmermænd. Jeg tager en Magnyl.

Og det er fint. For det vigtige er ikke kilden. Det vigtige er, at det virker.

Hvad betyder det for mig?

Ærligt talt: ikke så meget hvem der sagde det først.

Det vigtige er ikke kildekorrektheden. Det vigtige er, at det virker.

Hver dag sidder jeg over for mennesker, der reagerer automatisk – på deres partner, deres chef, deres børn, sig selv. De oplever ikke, at der er et mellemrum. De oplever ikke, at de har et valg.

Mit arbejde handler om at hjælpe dem med at finde det mellemrum. At opdage, at der er en pause mellem det der sker, og det de gør. Og at de i den pause kan vælge.

Det er ikke Frankls ord. Det er ikke Coveys ord. Det er ikke Rollo Mays ord.

Men det er kernen i min praksis.

---

Vil du finde dit mellemrum? Start med en kemisamtale.

---

Kilder

1. May, Rollo (1963). “Freedom and Responsibility Re-Examined” i Behavioral Science and Guidance: Proposals and Perspectives
2. May, Rollo (1975). The Courage to Create. W.W. Norton & Company.
3. Covey, Stephen R. (1989). The 7 Habits of Highly Effective People.
4. Viktor Frankl Institute: “Alleged Quote”
5. Quote Investigator (2018): “Between Stimulus and Response There Is a Space”