Du har sikkert prøvet det. En samtale, hvor du nikker og siger "mmm" på de…

Manden der ikke kan mærke sig selv
Han blev siddende lidt længere i bilen, før han gik ind.
Ikke fordi der var noget dramatisk på vej. Der ventede bare et helt almindeligt hjem, et helt almindeligt aftensmåltid og de samme mennesker, han elsker. Alligevel havde han brug for et øjeblik mere alene. Ikke til at tænke. Mere til at samle sig. Eller måske til at undgå noget, han ikke helt kunne sætte ord på.
Det er ofte sådan, manden der ikke kan mærke sig selv viser sig. Ikke som en mand, der er faldet helt fra hinanden, men som en mand, der stadig fungerer. Han går på arbejde, tager ansvar, får ting til at ske og holder sammen på det, der skal holdes sammen på. Men kontakten indadtil er blevet tynd. Han mærker irritation før han mærker sårbarhed. Træthed før han mærker sorg. Uro før han mærker, hvad der faktisk er på spil.
Når kontakten til sig selv bliver svag
At miste kontakten til sig selv sker sjældent fra den ene dag til den anden. Det sker ofte gradvist og næsten umærkeligt. Det, der før var en styrke, bliver efterhånden også en belastning.
Måske har han lært tidligt, at det vigtigste er at klare sig. At være fornuftig. At tage sig sammen. At være den, andre kan regne med. Det er ikke i sig selv et problem. Tværtimod. Mange mænd med den baggrund er både omsorgsfulde, loyale og handlekraftige. Men hvis man gennem mange år øver sig i at tilsidesætte egne reaktioner, kan det blive svært at mærke, hvor ens egne grænser går, hvad man længes efter, og hvad man egentlig føler.
Det betyder ikke nødvendigvis, at han ingenting føler. Ofte føler han meget. Men han har ikke længere et klart sprog for det. Kroppen siger noget, relationen siger noget, irritationen siger noget, men han kan have svært ved at samle det til en tydelig erfaring.
Manden der ikke kan mærke sig selv i hverdagen
Det viser sig sjældent som en stor erkendelse. Det viser sig i små forskydninger.
Han bliver kort for hovedet over for børnene, selvom han egentlig ikke vil være den far. Han trækker sig, når partneren spørger, hvad der foregår. Han siger, at der ikke er noget galt, men mærker samtidig, at han er længere væk, end han plejer at være. På arbejdet leverer han fortsat. Derhjemme bliver han tavs, rastløs eller fraværende.
Nogle mænd beskriver det som om, de er blevet mere hårde. Andre oplever det mere som tomhed. Ikke nødvendigvis en voldsom tomhed, men en mere stille form for frakobling. Som om noget levende i dem er kommet på afstand.
Det kan også vise sig som overansvar. Han holder styr på økonomien, planerne, opgaverne og det praktiske, men mister grebet om det, der ikke kan ordnes. Samtaler, konflikter, skuffelser, skam, længsel og tvivl. Det bliver lettere at handle end at være i kontakt.
Hvorfor sker det?
Der er sjældent én forklaring. Nogle gange handler det om opvækst og det, man lærte om følelser, styrke og svaghed. Andre gange handler det om livsfase. Midt i 40’erne eller 50’erne begynder noget at knirke. Ikke nødvendigvis fordi livet er gået galt, men fordi den måde, man har båret sig selv på, ikke længere fungerer uden omkostninger.
Der kan også være relationelle grunde. Hvis en mand gentagne gange har oplevet, at det bliver svært, uoverskueligt eller konfliktfyldt, når han åbner noget vigtigt, kan han begynde at lukke ned, før han selv opdager det. Ikke som manipulation. Mere som en beskyttelse, der er blevet automatisk.
Og så er der belastningen. Mange mænd i den her livsfase bærer meget. Arbejde, børn, forældre, økonomi, relationer, beslutninger. Hvis man over længere tid er under pres, vil man ofte prioritere funktion frem for kontakt. Det kan være nødvendigt i perioder. Problemet opstår, hvis det bliver den eneste måde at være i livet på.
Det, der ligner ro, kan være fravær
En mand kan godt fremstå rolig uden at være i kontakt med sig selv. Han kan sidde stille, tale afdæmpet og undgå konflikt, men indeni være afkoblet eller låst. Det er en vigtig forskel.
Nogle mænd kalder det ro, når de i virkeligheden har trukket sig. Ikke fordi de lyver, men fordi det føles mere ordentligt at sige, at man vil holde hovedet koldt, end at sige, at man ikke ved, hvad man skal stille op med det, der sker.
Det gør noget ved et parforhold. Ikke kun fordi der mangler ord, men fordi der mangler tilstedeværelse. Partneren kan mærke, at han er der fysisk, men ikke rigtigt med. Og han selv kan føle sig misforstået, presset eller utilstrækkelig, uden at kunne forklare hvorfor.
Det gør også noget ved arbejdslivet. En leder eller fagperson, der er kommet langt væk fra sig selv, kan blive mere rigid, mere undvigende eller mere kontrollerende. Ikke nødvendigvis i ydre form, men i kontakten. Det bliver sværere at stå i de samtaler, hvor man ikke kan gemme sig bag faglighed eller beslutningskraft.
At kunne mærke sig selv er ikke det samme som at gå i opløsning
For mange mænd er der en reel frygt forbundet med at vende sig mod det indre. En forestilling om, at hvis først man åbner for noget, så mister man grebet. At følelser enten bliver for meget eller for diffuse. Derfor holder man sig til det kendte: analyse, handling, forklaring, kontrol.
Men at kunne mærke sig selv handler ikke om at forlade fornuften. Det handler heller ikke om at blive et andet menneske. Det handler om at få adgang til flere informationer om sig selv, så man ikke kun reagerer ud fra pres, vane eller forsvar.
En mand, der kan mærke sig selv, bliver ikke nødvendigvis mere blød eller mere talende. Han bliver ofte bare mere præcis. Han opdager tidligere, når noget går over en grænse. Han kan bedre mærke forskellen på vrede og sårethed, på behovet for pause og trangen til at flygte, på reel ro og følelsesmæssig nedlukning.
Hvad hjælper, når manden ikke længere kan mærke sig selv?
Det første, der hjælper, er ofte ikke et svar, men et rum, hvor man ikke straks skal præstere indsigt. Mange mænd har været længe om at komme dertil, hvor de overhovedet vil undersøge, hvad der foregår. Hvis samtalen så med det samme bliver for abstrakt, for hurtig eller for dømmende, lukker noget igen.
Derfor giver det mening at begynde konkret. Hvad sker der i kroppen, lige før du bliver hård i stemmen? Hvad sker der i dig, når din partner spørger en tredje gang? Hvornår på dagen mærker du mest uro? Hvad undgår du, når du bliver praktisk? Den slags spørgsmål er ikke små. De er en måde at komme tilbage til det, der faktisk sker.
Forandring begynder ofte dér, hvor man opdager sine mønstre uden straks at ville fjerne dem. Hvis en mand kun ser sin tilbagetrækning som et problem, vil han let komme til at skamme sig over den. Hvis han derimod begynder at forstå, hvad den beskytter imod, kan der komme mere bevægelse. Ikke fordi den pludselig forsvinder, men fordi han får et valg.
I terapi kan arbejdet derfor handle mindre om forklaring og mere om kontakt. Kontakt til kroppen, til sproget, til relationen og til det, der opstår i rummet. Det gælder også for mænd, som er vant til at tænke klart og tale reflekteret. Man kan sagtens forstå meget om sig selv og stadig være langt væk fra sin egen oplevelse.
Når hjælp giver mening
Det er ikke alle perioder med afstand til sig selv, der kræver terapi. Nogle gange ændrer noget sig gennem en ærlig samtale, mere hvile, tydeligere grænser eller en konkret beslutning, man længe har udskudt. Men hvis du igen og igen havner det samme sted, hvis relationerne bliver slidte, eller hvis du mærker, at du er ved at forsvinde fra dit eget liv, så er det værd at tage alvorligt.
Ikke fordi der nødvendigvis er noget galt med dig. Men fordi noget i dig har brug for at blive mødt mere præcist.
For nogle mænd er det en lettelse at opdage, at problemet ikke er, at de føler for lidt. Problemet er snarere, at de har lært at holde det væk, som faktisk ville kunne orientere dem. Vrede, skam, længsel, sorg, ømhed, afmagt. Ikke som noget der skal overtage dem, men som noget der kan fortælle, hvor de står.
Hvis du genkender dig selv i manden der ikke kan mærke sig selv, er det måske ikke et tegn på, at du er blevet forkert. Måske er det et tegn på, at den måde, du har holdt sammen på dig selv, er ved at være for dyr. Og det kan være begyndelsen på en mere ærlig kontakt, ikke bare med andre, men også med dig selv.