Skip to content

Parterapi – Styrk jeres forhold og genfind forbindelsen

Er jeres kommunikation gået i stå? Kæmper I med de samme konflikter igen og igen? Mangler I nærhed og forståelse? Parterapi kan hjælpe jer med at genskabe forbindelsen, styrke dialogen og finde nye veje fremad sammen.

Hvad er parterapi?

Parterapi er en proces, hvor I som par får mulighed for at arbejde med jeres relation i et trygt og neutralt rum. Det handler om at styrke kommunikationen, forstå hinandens behov og finde nye veje til at håndtere konflikter og udfordringer sammen.

Vi arbejder med jeres aktuelle situation og mønstre. I lærer at se og høre hinanden på nye måder, og I får konkrete værktøjer til at navigere i jeres fælles liv.

Par i sofa til parterapi hos Asger Johannes Steenholdt - Psykoterapeut mpf

Hvem kan have gavn af parterapi?

Parterapi er for jer, der ønsker at:

– Løse konflikter, der gentager sig
– Forbedre kommunikationen og forståelsen mellem jer
– Bearbejde kriser som utroskab, tab eller store forandringer
– Genfinde nærhed og samhørighed i jeres forhold
– Styrke jeres relation før I går videre sammen (præventiv parterapi)
– Få hjælp til at afslutte forholdet på en respektfuld måde, hvis det er nødvendigt

Hvordan foregår en session?

En typisk session varer 90 minutter og foregår i et trygt og fortroligt rum, hvor begge parter bliver hørt. Vi starter med at udforske, hvad der fylder for jer lige nu, og arbejder med at skabe forståelse og klarhed.

Vi anvender dialog, refleksion og konkrete øvelser, der giver jer nye perspektiver og værktøjer til hverdagen. I får ikke hurtige råd eller løsninger, men derimod støtte til at finde svarene sammen.

Hvad kan I opnå med parterapi?

Styrket kommunikation

Lær at lytte og tale med større forståelse og nærvær

Bedre konflikthåndtering

Find konstruktive måder at håndtere uenigheder på

Større nærhed

Genopbyg tillid og skab en dybere forbindelse

Afklaring

Få indsigt i, hvad I hver især og sammen ønsker for jeres forhold

Fælles retning

Skab en stærkere fælles forståelse af, hvor I er på vej hen

Hvorfor vælge mig som parterapeut?

Som erfaren psykoterapeut skaber jeg et trygt og respektfuldt rum, hvor begge parter kan føle sig hørt og forstået. Min tilgang er empatisk, jordnær og professionel.

Med baggrund i gestaltterapi hjælper jeg jer med at skabe en dybere forståelse for jeres mønstre og muligheder for udvikling. Jeg har mange års erfaring i at guide par gennem både kriser og hverdagens udfordringer.

Desuden har jeg, udover min uddannelse som psykoterapeut på Nordisk Gestalt Institut og en efteruddannelse i narrativ traumebaseret terapi, prøvet lidt af hvert – læs mere her.

Psykoterapeut mpf Asger Johannes Steenholdt - find vejen videre i dit liv og din karriere

Priser

Parterapi (90 minutter): 1.875 DKK

Jeg giver rabat til personer under uddannelse som psykoterapeut. Kontakt mig for at høre mere.

© 2025 · Asger Johannes Steenholdt · Alle rettigheder forbeholdes

Back To Top

Hjemmesiden bruger cookies.  Læs mere