Skip to content

Havde fornøjelsen at deltage i et arrangement om autentisk ledelse i går hos Ledernes Hovedorganisation, med Asger som leder og facilitator. Asger er en formidabel formidler og facilitator. Hans oplæg var ikke bare interessant, relevant og inddragende: Asger fremstår selv som en meget autentisk leder, som mestrer både at anvende og formidle formlen på autentisk ledelse, så det er konkret brugbart i hverdagen. Tak for at vise os, at gennem tillid kommer vi længst. Og at skabe et rum for os, at være autentiske og reflekterende over hvilken form for leder, vi ønsker at være.

Stort tak til Asger Steenholdt og Philip Antonakakis, efter jeg deltog i deres Webinar & Workshop “Rock’n’Roll Jobsøgning” om networking og personlig udvikling. En stærk anbefaling af en veltilrettelagt dag, fyldt med essentielle og motiverende elementer, inspirerende oplæg og velfunderede emner til samtalerne i de forskellige workshops. Tak.

Jeg har netop været på ét af mine første webinar hos Teknisk Landsforbund. Asger var den ene af to tovholdere. Jeg kan klart anbefale Asger, og følte mig gennem hele dagen hørt, og til stede som var det i et mødelokale. Jeg fik masser af gode input med videre. 

Asger kan nå ind, hvor andre ikke når. Selv en “talmand” kan åbne ind til de bløde sider, når forudsætningerne er tilstede – og dem er Asger i stand til at skabe.

I mit executive coachingforløb med Asger har jeg oplevet en stor personlig udvikling i forhold til min rolle som leder, medarbejder og kollega.

Asger formår at skabe en ramme, hvor samtalen opleves som en sparring, hvor rummet opleves trygt og rummeligt og hvor indholdet kan spænde så bredt, som det ønskes.

Asger er analytisk, knivskarp og har et godt business mindset, men formidlet med en ro og sikkerhed, der skaber en stressfri og ikke præstationssøgende samtale, men en samtale hvor udviklingen får lov at ske organisk og på egne præmisser.

Man bliver gudsjammerligt klogere på sig selv og sine begrænsninger – og sine styrker – med Asger om bord. Og som han også siger, så er det en god ide med lange reflektionsture både før og efter. For der er noget at arbejde med.

Heldigvis får du også værktøjerne til jobbet. Og ja, nogle af dem er sgu noget hippiepis. Hvilket for nogen af os, der er for stolte til vores eget bedste, gør det så meget mere irriterende at de også er virksomme.

Så få smidt noget hippiepis i værktøjskassen. Det hjælper at have de rigtige remedier, hvis man har en lille skrue løs i ny og næ.

Back To Top

Hjemmesiden bruger cookies.  Læs mere