Tiden er kostbar Vores tid er kostbar, og psykoterapi er en investering, både i tid…
Følelserne er ikke problemet, følelserne er medicinen
Følelserne er ikke problemet, følelserne er medicinen
Følelser kan være besværlige. De kan opleves som en hindring for at føle velvære og succes. Det er frustrerende at føle sig trist, vred eller bekymret, når man bare gerne vil have det godt. Det oplagte er at ty til badeboldsmodellen: vi forsøger at undertrykke vores følelser for at undgå at skulle håndtere dem. Som hvis man står i havet ved en strand og prøver at holde en stor badebold under vandet.
Det virker bare ikke. Før eller siden kommer den op.
Hvad nu, hvis vi i stedet betragtede vores følelser som medicin? Hvad hvis vi accepterede, at vores følelser har en vigtig rolle at spille i vores liv, og at de kan hjælpe os med at lære, vokse og bevæge os fremad?
Følelser er beskeder fra dig til dig
Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at følelser ikke er gode eller dårlige i sig selv. De er en naturlig del af det at være menneske, og de har en vigtig funktion. Følelser er beskeder fra dig til dig. Når du føler dig trist eller sorgfuld, kan det være fordi, du har oplevet et tab eller en skuffelse. Når du føler dig vred, kan det være fordi, du har fået overskredet dine grænser eller er blevet uretfærdigt behandlet. Og når du føler dig bekymret, kan det være fordi, du prøver at forudse og forberede dig på potentielle problemer.
Forhold dig undresøgende – det vil sige: undrende og undersøgende – til dine følelser.
Når du anerkender dine følelser og undersøger, hvad der ligger bag dem, kan du begynde at forstå, hvad der virkelig betyder noget for dig, og hvad der skader dig. Hvad der er næring for dig – og hvad der er gift. På den måde hjælper dine følelser dig med at træffe bedre beslutninger, tage mere ansvar for dit liv og kommunikere mere effektivt med andre mennesker.
Gå på opdagelse i dine følelsers landskab
Et virksomt værktøj til at forstå dine følelser er mindfulness. Mindfulness handler om at være bevidst til stede i nuet, og at acceptere de tanker og følelser, der dukker op, uden at dømme dem. Når du er opmærksom på dine følelser, kan du begynde at mærke dem og lære, hvordan de påvirker din krop og dit sind.
Du kan også bruge journaling som en måde at udforske dine følelser på. Tag dig tid til at skrive om dine følelser, og prøv at forstå, hvad der ligger bag dem. Du kan også skrive om, hvordan dine følelser påvirker dit liv, og hvilke muligheder du har, for at håndtere dem på en sund måde.
Dine følelser er ikke nødvendigvis rationelle eller sande. Nogle gange ser vi verden gennem forvrængede briller. Det kan være ens opvækst eller tidligere traumer, der spiller ind. Det er vigtigt at være opmærksom på dette og undersøge, om følelserne er baseret på virkeligheden eller på noget andet.
Stærke Sofie
Sofie så sig selv som stærk. Hun mente ikke, at hun havde brug for at udtrykke sine følelser. Hun var god til at undertrykke dem og vise en stærk og rationel facade udadtil. Men indeni følte hun ofte en dyb smerte og ensomhed, som hun ikke kunne sætte ord på.
Da Sofie en dag overværede et trafikuheld, reagerede han meget fattet i situationen, men fik i dagene efter en overvældende reaktion, hvor hun græd i flere timer dagligt. Hun kunne ikke kende sig selv, og havde svært ved at fungere i sin hverdag.
Sofie indså, at hun ikke kunne fortsætte med at undertrykke sine følelser, men måtte lære at forstå dem bedre. Hun søgte hjælp, og i et psykoterapeutisk forløb opdagede hun, at hendes følelser ikke var et problem, men en kilde til visdom og selvindsigt.
En emotionel GPS
Sofie lærte at genkende og at rumme sine sine følelser. Hun begyndte at mærke efter, hvad de fortalte hende om hende selv og hendes liv.
Hendes følelser blev som en emotionel GPS – et fintfølende måleinstrument, der hjalp hende med at navigere i hendes liv og træffe bedre beslutninger.
Når hun følte sig bekymret eller nervøs, undersøgte hun, hvad der lå bag denne følelse og om det var en reel bekymring eller noget, der var baseret på tidligere indlærte tankemønstre, der ikke længere var gældende for hende liv. Hun lærte også at kommunikere sine følelser mere åbent og ærligt med andre mennesker, hvilket styrkede hendes relationer.
Sofie opdagede, at hendes følelser ver et værktøj, som hjalp hende til at tage mere ansvar for sit liv og skabe en større følelse af sammenhæng og formål. Hun opdagede også, at hun ikke længere var bange for at være sårbar og åben omkring sine følelser, fordi hun nu så dem som en kilde til styrke og visdom.
Gennem sine terapeutiske samtaler blev Sofie ven med sine følelser. Hun lærte, at alle følelser er et budskab fra hendes indre. Og at følelserne ikke er problemet – de er medicinen.
Tag ejerskab for dine følelser
Hvis du oplever, at dine følelser nogle gange overtager kontrollen over dig på en uhensigtsmæssig måde, er der håb.
Du kan lære at identificere dine følelser at håndtere dem på en sund måde. Du kan lære at tage ejerskab for dine følelser – også du ubehagelige følelser – i stedet for at de tager ejerskab over dig.
Følelser er ikke et problem, de er en kilde til visdom og vækst. Når vi forstår vores følelser og lærer at håndtere dem på en sund måde, kan de hjælpe os med at opbygge stærke relationer, træffe bedre beslutninger og leve et mere meningsfuldt liv.
Det er en proces at lære at forstå dine følelser og se dem som medicin. Det kræver et personligt stykke udviklingsarbejde, som regel med en erfaren terapeut ved din side. Men med tålmodighed og øvelse kan du opbygge en sund kontakt til dine følelser, og bruge dem til at skabe et bedre liv for dig selv og dine omgivelser.
“When I allow it to be
It has no control over me
I own my fear
So it doesn’t own me”
(Peter Gabriel; “Darkness”, fra “Up” 2002)
Vil du arbejde med din personlige udvikling?
Skriv til mig og få 15 minutters gratis konsultation.